Her kommer et godt tilbud

30-06-2017
Kære Moselundere

Her kommer et godt tilbud:
Moselund Festival er godt undervejs i planlægningen af musikprogram, mormor-mad, Mosebryg i baren, børneaktiviteter, plads o.m.a.

Det er fantastisk, at Mosens ildgrise endnu engang har kastet sig ud i det store arbejde det er, at stå med ansvaret for et område på festivalen.

Men vi får igen i år brug for mange hænder på dagen før festivalen, på selve festivaldagen og dagen derpå. Så her kommer tilbuddet: Giv en hånd til dette års Moselund Festival, og få et styrket fællesskab, øget sammenhængskraft og ikke mindst en fest vi sent vil glemme for både store og små her i foreningen. Det er da et tilbud, der ikke er til at afslå. :)

Da vi godt er klar over, at dette bliver et kø-tilbud der vil blive rift om, holder vi datoen for informations- og tilmeldingsmødet hemmelig indtil videre. Dog vil vi godt løfte sløret for, at mødet vil blive i starten af august. -Det for, at alle kan få mulighed for at have sparet energi, lyst og overblik i kalenderen op til, at muligheden for, på nogen måde, at kunne tage del i så attraktivt et tilbud kan realiseres.

Vi har skaffet rigeligt med frivillige hjælpepladser, så vis hensyn og pas på hinanden til informations- og tilmeldingsmødet i august. Der er nok til alle, det lover vi. ;)

Så giv en hånd og styrk de sociale og sommerfestlige bånd! -Det er grundlæggende det Moselund Festival arbejder for.

Rigtig god sommer allesammen.
De bedste hilsner
Festivalgruppen
 
Uglereden, hfmoselund.dk