Kære alle moselunder

17-03-2020
Danmark står i disse dage i en ekstraordinært situation med COVID-19. Danmark er lukket ned.

Bestyrelsen har naturligvis valgt at følge opfordringen om, at udskyde aller sine aktiviteter.

Det vil sige,

• vores bestyrelsesmøder og

• generalforsamlingen som var fastsat til den 18. april.

Vi kan, på nuværende tidspunkt, ikke melde en ny dato for generalforsamlingen ud. Så snart dette bliver muligt, vil den blive oplyst på vores hjemmeside samt til Forbundet.

For god ordens skyld, skal vi gøre opmærksom på, at tidsfristen for indsendelse af forslag, ikke bliver ændret, hvilket betyder, at der ikke længere kan indsendes forslag.

I medfør af alt dette, bliver vi også nødt til at oplyse,

• at Fælleshuset, indtil videre, ikke kan benyttes til diverse aktiviteter.

Vi skal passe på hinanden, og det gør vi ved at følge de retningslinjer, som hele tiden bliver gentaget i radio og fjernsyn.

Såfremt foranstående giver anledning til spørgsmål, er I meget velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Haveforeningen Moselund, den 18. marts 2020
BESTYRELSEN


OBS! For at hjælpe hinanden på bedste måde, er det vigtigt, at vi hver især lige tænker på de, som, vi ved, ikke bruger de elektroniske redskaber, som computer, Ipad ol. Fortæl dem om denne meddelelse.
 
Uglereden, hfmoselund.dk