Nye indlæg

 

Kloaktank ved fælleshuset

13-03-2021
Kære Moselunder.

For nogle dage siden spurgte vi om nogen herude havde kræfter og tid til at hjælpe til med nedgravningen af kloaktanken ved fælleshuset, som var "kravlet" op af jorden.

Der var flere, som meldte tilbage og tilbød deres hjælp.

Det viste sig imidlertid, at opgaven var for stor til, at vi selv kunne klare den, og derfor var vi nødt til at hyre en entreprenør.

Entreprenøren klarede opgaven i torsdags, den 11. marts. Vi kan nu bruge fælleshuset igen.

Tak til jer, som stillede sig til rådighed og en særlig tak, til Rene, have 132, som med en minigraver gjorde de forberedende øvelser, som viste, at det var en større opgave, end vi selv kunne klare.

Bestyrelsen
 
Uglereden, hfmoselund.dk