Aktiviteter / Mosteri

Mosteri

Asger Christiansen var atter lige dér, hvor tingene sker - iført kamera og med sans for detaljen. TAK for de dejlige billeder.

Så er det endnu engang blevet efterår og høsttid...

Og mange plæner i HF Moselund vil snart være dækket af nedfaldne æbler, og i gode år måske også pærer og andre frugter foruden bær, der ikke bliver spist. Det er vi nogen, som synes er spild af god og brugbar frugt. Derfor har vi anskaffet og opbygget et billigt men effektivt og brugervenligt mosteri, som alle i Moselund kan benytte for 40 kr. for en halv dag.

Råmost er ikke bare særdeles sundt og velsmagende, men også dyrt hvis den skal købes. Desuden er presningen en sjov og lærerig beskæftigelse for både børn og voksne. Den nypressede most kan fryses - f.eks. i mælkekartoner med skruelåg - til senere nydelse.
 
Hvis man ikke selv har overskydende frugt, har naboen måske rigeligt at forære væk. Mange vil måske endda blive glade for at få nedfaldsfrugten fjernet.
 
Søndag d. 7. september indkaldtes til første 'Pressekonference' i Fælleshuset, hvor mosteriet blev demonstreret. Mange var mødt op. En enkelt presning som vist på billederne gav 6-7 liter most. Alle var enige om, at bedre æblemost havde de ALDRIG smagt.
 
Reservationer og betaling kan ske ved henvendelse til :

Thomas Olejarz, have 77, tlf. 22 73 19 82
Uglereden, hfmoselund.dk